Oplev de smukke krukker på Præstø Bibliotek frem til udgangen af maj
– “Som uddannet pottemager har jeg et væld af muligheder inden for det håndværksmæssige. Min nysgerrighed om lerets mangfoldigheder inden for det keramiske fag gør, at jeg afprøver en masse teknikker, så min produktion rummer alt fra brugskunst til unika. Alt er håndlavet”, efter de gamle Pottemagertraditioner på drejeskiven…

Og det er den nysgerrighed, der er resultatet af denne udstilling.

Fakta om krukkerne:
Alle krukker er hånddrejet i stentøjsler og inden krukken på drejeskiven er færdig – skabes udtryk på ydersiden og derefter færdigdrejes den indefra og ud med den ene hånd, så ler væggen derved krakelerer – en udfordrende teknik, da krakeleringerne har “sit eget liv”.

Når krukkerne er tørret, glaserer jeg dem med flere lag glasur, som nænsomt børstes af igen, så det primært efterlades i krakeleringerne. Krukkerne brændes ved 1250 C.

Lene Hansen er medlem af KUNST KIT & DKOD.

Det foregår hele dagen fra 22.04.22 – 31.05.22 for alle.

Kilde

Foto: ABW