12 foredrag 2022-2023 v. Tommy P. Christensen
Start: 23.09.2022, kl. 13:00
AOF Næstved & Susålandet, AOF Næstved & Susålandet
Grønnegades Kaserne, Grønnegade 10, 4700 Næstved
Rusland har i mere end hundrede år haft afgørende indflydelse på Europas historie. Det russiske zardømme afløstes på voldelig vis af den russiske revolution, bolsjevikkernes beslaglæggelse af al privat ejendom i landet, borgerkrigen mellem Røde og Hvide, Stalintiden, den store Fædrelandskrig og de mange kriser under Den kolde Krig frem til Sovjetunionens endelige sammenbrud i 1990-erne.
I denne foredragsrække ser vi nærmere på et udvalg af perioder i Ruslands historie siden 900-årene, og bliver klogere på udviklingen fra Rus-riget, det mongolske herredømme, tiden under Peter den Store og Katharina d. 2.s Rusland, franske, engelske og tyske aggressioner mod russervældet og senest oplevelsen af en NATO-omklamring. Der er selvfølgelig også foredrag om
Ruslands mange krige siden Berlinmurens fald og senest invasionen af Ukraine i 2022 – efter mange løgne om det modsatte.
Fredag d. 23. september 2022:
Rus i Viking – nordboer i Østerled
Den svenske professor i historie Dick Harrison, har i indledningen til sin bog Vikingarnas Historia (2019) nøgternt konstateret, at der er mange teorier om hvad vikingar betyder, men vi må helt enkelt erkende vor uvidenhed. Vi kender ikke til ordets betydning, trods der kendes bærere af personnavnet Viking i datiden – og i 1000-tallets kilder sigtes der mest til Nordsøens sørøvere.
I Østerled var de svenske slavehandlere velkendte og fra begyndelsen af 900-årene har vi en rejsebeskrivelse af ibn Fadlān fra Baghdad, der har mødt dem på floden Volga omkring 920, hvor han skal forhandle med Volga-bulgarernes konge.
De indre vandveje fra den kæmpe Ladoga sø med handelsbyen Staraja Ladoga forbi Novgorod og Ruriks Gorodisje eller fra Onegasøen ad floderne, herunder Volga, stik øst til Bulgar og syd på mod enten Det Kaspiske Hav eller Sorte-havet for at sejle helt til Bysans (Konstantinopel, vore dages Istanbul).
De mange og livlige forbindelser mellem Skandinavien og de slaviske folk, blev også afgørende for de første russiske stater, Novgorod og Kiev-Rus. Vi udreder de spegede tråde og hører om væringergarden.
Fredag d. 14. oktober 2022:
Katten fra Kazan – Peter d. Stores Rusland
I 1690-erne cirkulerede et satirisk træsnit (såkaldt Lubok), der gengav “Kat-ten fra Kazan” – Peter Aleksejevitj – i dag nok mere kendt som Peter den Store (f.1672, tsar 1695-1725). I hans regeringstid blev Rusland involveret i Den store nordiske Krig (1700-1721), og som enevoldsmonark planlagde han en gennemtænkt og langsigtet reformpolitik, der fra omkring 1715 og frem til hans død skabte fundamentet for russisk storhed.
Kulturhistorikeren Tommy P. Christensen tegner et billede af denne formative periode for den russiske stormagt, som også er blevet central for præsident Putins fortælling om den russiske storhed og retten til at dominere sine naboer.
Fredag d.28. oktober 2022:
Paladsrevolution – og Katharina d. 2.s Rusland (1762-1796)
Da den russiske kejser Peter d. 3.s gemalinde ved et statskup tog magten fra sin mindreårige søn, Prins Paul, søgte hun at profilere sig som arvtageren til Peter den Stores politik og den fortsatte modernisering af Det russiske Rige.
En urolig tid med Den preussiske Syvårkrig, Tyrkerkrigen (1768-1774) og Pugatjov-opstanden (1773-1775) den indtil da største folkerejsning i russisk historie.
Tiden var kendetegnet af forandringer i livegenskabets udbredelse, dels på grund ad den russiske erobring af de tyndt befolkede områder langs Sorte-havet fra tyrkerne (“Nyrusland”), dels erobringerne i det østlige Ukraine (“Lillerusland”) samt de gamle svenske provinser i Estland og Livland. Sam-men med de hviderussiske og litauiske landområder som russerne kunne annektere ved de tre delinger af Polen (1772-1795) skabte Katharina det storrussiske imperium, der kom til at præge hele Østeuropa i de følgende århundreder.
Fredag d. 11. november 2022:
Stalins epoke – tvang og terror sikrer sovjetisk dominans
Josef Stalin (1879-1953) blev født i Gori i det centrale Georgien, og han skulle blive Sovjetunionens mest magtfulde leder. Siden Den Russiske Borgerkrig (1918-1920) havde han vigtige militære og organisatoriske opgaver for bolsjevikkernes parti (de røde) og deres statsdannelse. På papiret hyldede han folkenes selvbestemmelsesret, men som politisk kommissær arbejdede han målbevidst for ny sovjetisk centralstat, der gav de ikke-russiske befolknings-grupper en meget tilbagetrukken position. Han var dygtig til at tilkæmpe sig en afgørende magtposition, og personkulten omkring hans person tog vold-most til, da han i 1929 fyldte 50, og ved denne tid gennemførte han samtidig med jernhård hånd en kollektivisering af landbruget samt en forceret og centralstyret industrialiseringspolitik, der baserede sig på total nationalisering og et altomfattende planøkonomisk system. Landbrugets kollektivisering udløste borgerkrigslignende tilstande i landdistrikterne og en frygtelige hungersnød ramte Sovjetunionen i 1932-33.
Mens millioner af almindelige borgere enten blev skudt eller anbragt i Sovjet-statens enorme netværk af fængsler og tvangsarbejdslejre, nåede person-kulten absurde højder i 1930’erne og 1940’erne, ledsaget af de såkaldte Moskvaprocesser, der også berøvede Den røde Hær en række dygtige officerer, hvilket skulle give alvorlige problemer i Den store Fædrelandskrig 1941-45. Sammen kaster vi et kritisk blik på denne skæbnesvangre epoke i russisk historie.
Fredag d. 18. november 2022:
Kup og kaos – Sovjetunionen i 1990’erne
Andrei Kozyrev var udenrigsminister i Rusland under præsident Boris Jeltsin fra august 1991 til januar 1996. Under kupforsøget mod Mikhail Gorbatjov i august 1991 var han til stede, da kampvogne rykkede ind for at erobre det russiske Hvide Hus, hvor Boris Jeltsin blev berømt, da han stod på en tank for at tale til den forsamlede mængde.
Derefter rejste Kozyrev til Paris for at samle international støtte, og – om nødvendigt – danne en russisk eksilregering. Han deltog i forhandlingerne i Brezhnevs tidligere jagthytte i Belazheva, Hviderusland, hvor lederne af Rusland, Ukraine og Hviderusland blev enige om at løsrive sig fra Sovjet-unionen og danne et ”Commonwealth af Uafhængige Stater”.
Kozyrevs pro-vestlige orientering gjorde ham til en mere og mere upopulær skikkelse i Rusland, da landets økonomi kollapsede – og fremkomsten af de ultravelhavende oligarker forsurede almindelige russeres hverdag. Det gjorde dem naturligt nok bitre, da de led under følgerne af det de oplevede som de vestlige ideer om demokrati og markedskapitalisme.
Fredag d. 2. december 2022:
Ruslands krige – siden Berlinmurens fald
I efteråret 2015 valgte Rusland at intervenere i Syrienskrigen, ikke af humanitære årsager, men for at afstive Assads regime og pleje sine egne interesser i Mellemøsten. Krigsdeltagelsen omfattede med tiden mange aktører og er en kompliceret historie.
Fokuserer man på den russiske deltagelse – og ser den i sammenhæng med de andre militære ”specialoperationer” som krigen i Transnistrien (1990-92), den 1. tjetjenske krig (1994-96), den 2. tjetjenske krig (1999-2000), 5-dags-krigen mod Georgien (august 2008), Krigen i Sydossetien (2008), annekteringen af Krim-halvøen (marts 2014) og senest angrebet på Ukraine d. 24. februar 2022 har det vel været naivt at satse på, fredelig samhandel, hvis den langsigtede plan er en genskabelse af et storrussisk imperium?
Vi kaster et kritisk blik på de mange begivenheder sammen med kulturhistorikeren Tommy P. Christensen.
Fredag d. 9. december 2022:
Stormogulen, Krimtatarerne og rusriget som et mongolsk lydrige
I den polske by Kraków kan man på Santa Maria kirken høre en stadstrompetér, der blæser på trompet en gang i timen til minde om den trompetér, der i 1241 blæste til advarsel mod de mongolske horders fremstød, men kort efter blev han ramt af en pil gennem halsen og var dræbt.
Denne polske legende henleder dels opmærksomheden på at mongolerne havde mange dygtige bueskytter, dels at mongolernes kæmperige medførte, at det gamle rus-rige med hovedsæde i Kijev gik totalt i opløsning, hvilket splittede de slaviske folk. Hovedparten af det russiske rige kom under mongolsk herredømme, hvorimod Hviderusland (: Belarus) og Ukraine kom under først litauisk og siden polsk styre. Sammen med kulturhistorikeren Tommy P. Christensen graver vi også i mange russiske historikeres fortolkning af begivenhederne, hvor mongolernes herredømme ses som en væsentlig del af forklaringen på Rusland derved fik en langvarig isolation i forhold til Vesteuropa.
Fredag d. 16. december 2022:
Den franske erobring af Moskva
I vesteuropæisk historie har man traditionelt været meget optaget af general Napoleon Bonaparte (1769-1821), der i 1804 kronede sig selv som fransk kejser. Napoleon skaffede sig europæiske forbundsfæller og på højden af sin magt kunne han næsten herske over hele Europa. Men Storbritannien og Rusland lod sig ikke overmande. Vi fokuserer på felttoget mod Rusland, der faktisk kulminerede med Napoleons tropper nåede frem til Moskva i 1812.
En begivenhed, der stadig huskes i Kreml, og er en del af fortællingen om Vesten som en bestandig trussel mod Det russiske Imperium. Sammen med kulturhistorikeren Tommy P. Christensen ser vi nærmere på dette aspekt af den russiske historie og diskuterer, hvilken betydning det kan have?
Fredag d. 6. januar 2023:
Rusland og Den Baltiske Kampagne under Krimkrigen (1854-1855)
Den russiske annektering af Krim i 2014 havde også en klar historisk dimension, da Krimkrigen 160 år tidligere var en af de blodigste i europæisk historie. Krimkrigen (1853-1856) var resultatet, da kolonimagterne Storbritannien og Frankrig valgte at invadere Krim, da de frygtede Ruslands stigende indflydelse omkring Sortehavet – og i Mellemøsten.
Det er nok de færreste, der i dag er vidende om, at krigen også fik en udløber i Østersøen, den såkaldte Ålandskrig (1854-55), hvor den mest kendte begivenhed var bombningen – og den efterfølgende bortsprængning – af Bomarsunds fæstning på Åland. Sammen med kulturhistorikeren Tommy P. Christensen dykker vi ned i Krimkrigens nordlige udløber, Finlands særlige stilling, hører om de krigsførende parter og den finske kystbefolknings udsatte stilling. Endelig ser vi også på Sveriges udsatte stilling i hele balladen.
Fredag d. 13. januar 2023:
Ruslands rolle i tysk politik fra den 1. Verdenskrig til Maj 1945
De færreste har hørt om den tyske kampvognsskole i Kazan og det hemmelige, militære samarbejde mellem Stalins Rusland og det unge, tyske demokrati, kendt som Weimarrepublikken. Kulturhistorikeren Tommy P. Christensen søger at fremdrage den røde tråd i den tysk-russiske historie fra udbruddet af den 1. Verdenskrig, over den russiske revolution, sovjetterne i Tyskland og Kommunistisk Internationale (Komintern) til Weimarrepublikken, det nationalsocialistiske diktatur og de sovjetiske panserstyrkers endelige indtagelse af Berlin i foråret 1945.
Fredag d. 20. januar 2023:
Opgav Sovjetunionen Østeuropa?
Da Mikhail Gorbatjov i 1985 blev leder af det sovjetiske kommunistparti erklærede han allerede kort efter, at han ikke ville blande sig i de østeuropæiske staters indre forhold. Det var en meget vidtgående erklæring der alene for Sovjetunionens vedkommende rejste spørgsmålet om fremtiden for Estland, Letland, Litauen, Hviderusland (Belarus), Ukraine, Moldova, Krim, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Turkmenistan, Kasakhstan, Usbekistan, Kirgisien og Tadsjikistan. I Vesten var vi mest optaget af de centraleuropæiske øststater (WAPA-landene), men for idéen om det russiske imperium var det ikke enten eller – men både og!
Den 2. maj 1989 begyndte ungarske grænsevagter, at fjerne de første fire kilometer pigtrådshegn ind mod Østrig, og dette arbejde fortsætter i de følgende måneder. Den 10. september åbnede landet sin grænse mos Vest, og snart strømmer tusindvis af østtyskere ”på ferie” ind i Ungarn, videre gennem Østrig og ind i Vesttyskland. Sovjetunionen under Gorbatjov blev indledningen til den voldsomme omvæltning, der banede vejen for Putin.
Fredag d. 27. januar 2023:
Et Rusland, der omklamres af NATO – en Putin der griber efter de nukleare våben?
Rusland er en unik stormagt, en atomar supermagt og samtidig verdens største nation med et areal på 17 098 250 kvadratkilometer, mere end 10 % af jordens landmasse; tæt på 400 gange Danmarks areal!
Landets forfatning blev i 1993 ændret, så Vladimir Putins præsidentperiode kan forlænges frem til 2036, og invasionen i Ukraine (”Lillerusland”) har gjort ubodelig skade for det slaviske folkefællesskab (”Russkij mir”), der tilsiger ubrydeligt broderskab mellem Storrusland, Hviderusland og Lillerusland. Et traditionelt fællesskab omkring patriotisme, offervilje og opbakning til landets hersker. På den baggrund er det i Putins optik et opgør mellem Vesten og Det russiske Imperie, der er i gang, når Vesten støtter det ukrainske folk i deres frihedskamp.
Fra sommeren 2022 har Putin stadigt oftere argumenteret for, at NATO er den egentlige aggressor, når USA og dets allierede omklamrer hans imperium fra grænsen mod Sverige og Finland i nord til Ukraine, Moldova og Tyrkiet i syd. Kan hans trusler om brugen af (taktiske?) atomvåben realiseres, og hvilke scenarier skal vi være forberedt på?
