Danmark er ramt af tørke, og det betyder afbrændingsforbud og aflyste sankthansbål på stribe. Men har man allerede gjort bålet klar eller anskaffet sig grene og andet kvas til formålet, behøver man ikke smide det på traileren og køre det på grenbrugspladsen. I stedet kan man med fordel beholde det i haven og lade det komme biodiversiteten til gode. Sådan lyder opfordringen fra Danmarks Naturfredningsforening.
– “Kvasbunker er guld værd, hvis man vil skabe gode levesteder for rigtig mange arter i haven. Det skaber både ly, læ og skygge til blandt andet pindsvinet, smådyr og insekter og sikrer fødekilder til havens fugle. Derfor håber vi, at mange vil gemme deres grene og bruge dem til at lave kvasbunker eller kvashegn i stedet. Og har man allerede bygget bålet, kan man evt. lade det helt stå og lade dyrene overtage det – det vil helt sikkert give liv i haven”, siger Therese Nissen, der er natur- & miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Er man ikke selv omfattet af et afbrændingsforbud, skal man være opmærksom på, at mus, pindsvin og fugle allerede kan være flyttet ind i bålet. Derfor bør man altid flytte – og allerhelst først bygge bålet op – lige inden, at det skal tændes. Ellers risikerer man, at dyr bliver fanget i flammerne.
Sådan bygger du et kvashegn
Når du skal i gang med dit kvashegn, er der mange måder at bygge det på. Det vigtigste er, at hegnet får en vis bredde, ikke bliver for højt, og at det er let at lægge sit haveaffald i.
• Stolperne sættes med en afstand på omkring 1 meter i længderetningen. Hvis afstanden overstiger 1,5 meter, bliver det svært at holde styr på indholdet. Sætter du stolperne forskudt over for hinanden, bliver hegnet lidt mere stabilt, men de kan også sættes lige over for hinanden – det giver et mere organiseret indtryk.
• 80–90 cm er en passende bredde på hegnet. Bliver det smallere end 60 cm, kommer man virkelig på arbejde med saksen, når kvaset skal lægges ned.
• Højden afhænger naturligvis af hegnets funktion. Dog vil det give meget klippearbejde, hvis det er under 60 cm, og det vil blive besværligt at fylde op og blive noget ustabilt, hvis det bliver højere end 1,5 meter.
• Som ’fyld’ kan du bruge næsten hvad som helst. Brug pinde og grene med en tykkelse som en tommelfinger og opefter for at skabe sammenhæng og grundlag for variation. Du kan også blande fx mindre afklippede grene, græs, blade og visne stauder i for at skabe variation.
• Lav gerne kvashegn og bunker flere steder i haven – både i skygge og i sol.
• Grenene i kvashegnet vil med tiden tørre og blive lettere at komprimere ved at trykke på dem ovenfra. Det bedste resultat opnås ved at hoppe op og trampe rundt i hele herligheden. Når hegnet er komprimeret, er der plads til at fylde på igen. Sådan kan kvashegnet holdes kørende i årtier til glæde for både havens nyttedyr og for dine blomster og afgrøder. Bare vær opmærksom på, hvornår på året du komprimere hegnet – du skal ikke gøre det, mens der er dyr, der bruger kvashegnet som bolig.
