Region Sjælland tager sikkerheden meget alvorligt på regionens sikrede institutioner. Der er straks sat en handleplan i værk, der skal gennemgå sikkerheden på institutionen.
Hovedpunkter er:
- Grundig gennemgang af alle sikkerhedsprocedurer
- En ekstern sikkerhedskonsulent gennemgår de fysiske sikkerhedsforanstaltning (hegn, vinduer, døre m.m.)
- Personalet øger overvågningen af beboerne
Baggrund
To beboere er i sidste uge flygtet fra Kofoedsmindes afdeling på Stevnsfortet. Rømningerne er meldt til Midt- og Vestsjællands Politi, og der er et tæt samarbejde med politiet
Stevnsfortet rummer to institutioner: En sikret institution for børn og unge samt en del af Kofoedsminde, som er en sikret institution for dømte udviklingshæmmede. De to institutioner er adskilt med hegn.