Vær med til at vælge det nye råd for frivillighed og folkeoplysning

Rådet skal arbejde for at skabe et godt fundament for et tæt samarbejde mellem frivillige, foreninger og Vordingborg kommune, og derigennem skabe gode rammer for foreninger, nærdemokrati og frivillighed.

Rådets medlemmer skal repræsentere følgende områder:

  • folkeoplysende idrætsforeninger
  • folkeoplysende foreninger der tilbyder andet end idræt
  • folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler)
  • frivillige social-humanitære foreninger
  • lokalfora
  • Ungeforum
  • selvorganiserede grupper (jr. Folkeoplysningsloven)
  • Kommunalbestyrelsen

Hvis din forening gerne vil stemme og indstille eventuelle kandidater, så skal foreningen være registeret i Vordingborg Kommunes Foreningsportal senest den 26. november 2023. Selve valghandlingen vil foregå digitalt fra 8. – 14. januar 2024. Valgperioden ved dette valg er år 2024-2025.

Find foreningsportalen her.

Information om det nye råd og valget kan findes her.

Kilde

Foto: ABW