Møn Bibliotek indbyder alle borgere til morgensang
Der er kaffe på kanden og sangbøger til alle, når vi mødes omkring klaveret og synger sange fra Højskolesangbogen, den danske sangskat og kendte evergreens.

Der kræves ingen særlige forudsætninger for at være med og tilmelding er ikke nødvendig. Sangglæde, godt humør og lysten til at synge sammen er vigtigere end noder og de rette toner.

Morgensang på Møn Bibliotek er et nyt tiltag og du kan være med til at skyde det igang mandag den 15. januar kl. 10-11.

Vi synger og hygger på 1. sal i det store lokale.

Kilde

Foto: ABW