Maria Kjær Themsen fortæller om udviklingen i dansk billedkunst i de seneste 25 år. Hun vil bl.a. komme ind på installationer, skulptur, maleri og performance.
Maria Kjær Themsen er forfatter og kunstanmelder ved dagbladet Information. Endvidere er hun medlem af Statens Kunstfonds Legatudvalg i perioden 2020-23. I 2020 udgav hun bogen ”Berørt – om dansk kunst i det nye årtusinde”, en ordentlig moppedreng af en coffe-table-book.

Bogen er disponeret med beskrivelser af forskellige kunstretninger: installation, skulptur, performance, lyd, mediekunst, maleri, papir og tekst, samt kunst i den offentlige rum. Med bogen ønsker Maria Kjær Themsen med sit udvalg af kunstnere at pege på nogle værker, der taler ind i og kommenterer aktuelle samfundsspørgsmål, præget af fx finanskrisen, og bogens store styrke er hendes mange analyser og fortolkninger. Desuden beretter hun om periodens spektakulære udstillinger, kunstnergrupperinger og tendenser i kunstmiljøet.

Foredraget tager udgangspunkt i bogen, hvor Maria Kjær Themsen fortæller om udviklingen i dansk billedkunst i de seneste 25 år. Maria fortæller om at blive berørt af kunsten, om de kunstneriske højdepunkter, som de seneste to årtier har domineret den danske kunstscene, og om hvilke rørelser, der finder sted lige nu i dansk samtidskunst.

Foredraget arrangeres i samarbejde med Kunstforeningen Vordingborg.

Det foregår d. 18.01.24 klokken 19:00 – 21:00 på Vordingborg bibliotek.

Billetsalg

Vordingborg Bibliotekerne benytter leverandøren Place2book til salg af billetter, hvilket betyder, at dine personoplysninger registreres hos Place2book.

Vil du vide mere om deres privatlivspolitik inden du køber billetter, kan du læse privatlivspolitikken her persondata.

Køb billet(ter)

Kilde

Foto: ABW