Mange læsere har lært Annette Bjergfeldt at kende gennem romanen ’Højsangen fra Palermovej’; nu kommer hun til Præstø bibliotek og fortæller om sin nyeste og anmelderroste bog ’Mr. Saitos Rejsebiograf’
”Mr. Saitos Rejsebiograf” er en slægtshistorie, der handler om længslen efter at høre til, om kærlighed og filmmagi. Fortællingen strækker sig fra Buenos Aires til Newfoundland i tiden 1910-1990. Pigen Lita og hendes teenagemor Fabiola bor i Buenos Aires, hvor Fabiola sælger sko om dagen, og danser tango om natten. Da de to må flygte fra Argentina, ender de et lille, vindblæst sted i Newfoundland. To gange om året bringer Mr. Saitos Rejsebiograf levende billeder til øen og giver saft og kraft til Litas fantasi. Mr. Saitos Rejsebiograf er en uimodståelig odyssé om livsvilje, hjerterytmer og en fiskerdreng med rav i øjnene. Om søpapegøjer, løbske tangosko og kærlighed i alle størrelser.
Annette Bjergfeldt er maler, musiker, sangskriver og forfatter og har derfor været god til at fortælle historier hele sit liv. Hendes første roman, “Højsangen fra Palermovej”, der udkom i 2020, er oversat til 19 sprog og har været nomineret til flere priser, bl.a. Bogforums Debutantpris. Læs mere om Annette Bjergfeldt
Glæd jer til en særlig aften i godt selskab.
Det foregår d. 14.05.24 klokken 19-21 på Præstø bibliotek.
Billetsalg
Vordingborg Bibliotekerne benytter leverandøren Place2book til salg af billetter, hvilket betyder, at dine personoplysninger registreres hos Place2book.
Vil du vide mere om deres privatlivspolitik inden du køber billetter, kan du læse privatlivspolitikken her persondata.