Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Vordingborg i tidsrummet 2024/05/02 til 2024/05/14.
HÆNDELSER
VORDINGBORG: Eftersøgt mand varetægtsfængslet
Onsdag klokken 18.53 fik politiet en anmeldelse om en mistænkelig mand, der var i en have på en adresse lidt uden for Vordingborg. Han forsøgte at stikke af, men blev hurtigt indhentet af politiet. Han havde blot kigget ind ad vinduerne på stedet, men da politiet kontrollerede hans identitet, viste det sig, han var eftersøgt af udenlandske myndigheder. Det var en 35-årig udenlandsk mand, som derfor blev anholdt klokken 19.40, og torsdag blev han fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet frem til den 16. maj med henblik på udlevering til de udenlandske myndigheder. Den 35-årige var eftersøgt for forstyrrelse af den offentlige orden og for berigelseskriminalitet.
VORDINGBORG: Sparkede på døren
Mandag klokken 21.29 fik politiet en anmeldelse om, at en mand havde sparket så hårdt til døren ind til ventesalen på banegården i Vordingborg, at den blev beskadiget. Politiet fandt kort efter frem til den pågældende: det var en 17-årig mand fra Fyn, som imidlertid flere gange oplyste et forkert navn og cpr-nummer til politibetjentene. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af retsplejeloven, og da hans korrekte identitet blev fastlagt, blev han også sigtet for hærværk på grund af skaderne på døren.
VORDINGBORG: Udgav sig for at være en anden
En politipatrulje kom torsdag aften kørende på Mønsvej uden for Vordingborg, og her så politibetjenten en påhængsvogn, der stod på vejen. Lidt længere fremme holdt en bil, med tre personer i, og føreren af bilen fremviste et kørekort. Imidlertid sad indehaveren af kørekortet fængslet, og bilisten indrømmede derefter, at han havde vist en andens kørekort. Det var en 23-årig mand fra Ribe, som blev sigtet for falsk anklage. Han blev anholdt klokken 21.25 og afhørt på politistationen i Vordingborg, inden han blev løsladt igen klokken 1.24.
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar | |
---|---|---|---|---|
Vordingborg | Fæbyvej | Lørdag kl. 14.35 | 53-årig mand | Spirituskørsel |
Vordingborg | Marienberg | Søndag kl. 1.11 | 38-årig mand | Spirituskørsel |
Vordingborg | Københavnsvej | Onsdag klokken 11.30 | 61-årig mand fra Vordingborg | Spirituskørsel |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Vordingborg | Chr. Winthersvej | Mandag klokken 15.47-17.02 | 53 | – | – | – | – |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Søndag kl. 13.57 – 20.00 | 6790 | 240 | 90 | 149 | 20 klip |
Vordingborg | Bakkebøllevej | Tirsdag klokken 14.44-16.59 | 86 | 1 | 50 km/t | 60 km/t | – |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Tirsdag klokken 10.48-13.48 | 1939 | 44 | 90 km/t | 136 km/t | Fire klip |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Torsdag klokken 13.52-19.52 | 5638 | 119 | 90 km/t | 141 km/t | 14 klip |