Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Vordingborg i tidsrummet 2024/07/08 til 2024/07/16.

SPRITBILISTER
Fredag klokken 11.25 blev en 33-årig mand anholdt og sigtet for vold, kvalificeret vold og hærværk. Anholdelsen fandt sted, efter at politiet klokken 8.15 fik en anmeldelse om, at to mænd havde været oppe at skændes, og den ene havde slået den anden med en totenschläger, brugt peberspray og efterfølgende havde smadret en rude med en hammer. Det var tilsyneladende et spørgsmål om betaling for noget arbejde, der førte til volden, hvor det gik ud over en 35-årig mand og en 57-årig kvinde i Gl. Kalvehave. Den anholdte, der er fra lokalområdet, blev afhørt på politistationen i Vordingborg og løsladt igen klokken 12.00.

Mandag klokken 11.50 fik politiet en anmeldelse om en bilist i Algade i Vordingborg. Algade var afspærret på grund af festugen, og der var mange fodgængere i området. Da bilisten – efter at have drukket en øl på et værtshus – satte sig ind i bilen for at køre fra stedet, forsøgte et vidne at standse bilen, men det lykkedes ikke, og flere borgere måtte derefter springe til side for ikke at blive ramt af bilen. I det samme ankom en politipatrulje, og to politibetjente fulgte i løb efter bilen, som kørte ganske langsomt på grund af fodgængerne. Det lykkedes dog ikke at standse bilen, som fortsatte væk fra Algade, og først i Voldgade blev den standset. Føreren var en 74-årig mand fra Mern, som blev anholdt klokken 12.04 og sigtet for at forvolde fare for andre. Den bil, den 74-årige kørte i, blev beslaglagt på stedet, og den sigtede blev afhørt på politistationen, inden han blev løsladt igen klokken 14.39.

Mandag klokken 19.15 standsede færdselspolitiet en 19-årig mand fra Nørre Alslev, der kom kørende på elløbehjul på Marienbergvej i Vordingborg, men uden cykelhjelm. Han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven og står nu til en bøde på 1.500 kroner.

HÆNDELSER

VORDINGBORG FESTUGE: En lun aften med enkelte urolige gæster
Onsdag var der igen musik og fest på Slotstorvet i Vordingborg, hvor festugen afvikles. Det betød selvfølgelig, at rigtig mange mennesker var samlet i byen, og langt de fleste havde en god aften med god musik. Rundt omkring i byen blev der registreret et par overtrædelser af ordensbekendtgørelsen, og to gæster, der ikke kunne opføre sig tåleligt, blev bortvist fra festpladsen. Politiet vil fortsat være på stedet de næste dage for at sikre, at festugegæsterne får en god og tryg oplevelse.Politiet måtte også tilkalde forældrene til afhentning af nogle unge, som skabte uro, og to unge fyre på 16 og 17 år blev sidst på aftenen kontrolleret i Algade. Politibetjentene fandt en kniv på hver af dem, og de blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven.Politiet minder i den forbindelse om den skærpelse af knivloven, der skete pr. 1. juli, så hvis man træffes med en ulovlig kniv på sig i det offentlige rum, er bøden i udgangspunktet på 10.000 kroner og i andengangstilfælde vil straffen som udgangspunkt være ubetinget fængsel i 14 dage.

VORDINGBORG: Anholdt efter indbrud
Onsdag klokken 18.30 blev politiet kaldt til Volmersgade i Vordingborg, hvor en mand havde stjålet en pung ved et indbrud. Først havde manden henvendt sig på adressen under påskud af at ville låne toilettet, og det fik han lov til. Han vendte kort efter tilbage, hvor han så sit snit til at stjæle en pung med personlige papirer, men den smed han fra sig, da han kom ud på gaden – måske fordi, han opdagede, der ikke var kontanter i. På grund af vidneforklaringer om signalementet fandt politiet frem til en 51-årig mand fra Rødby på Marienbergsvej. Han blev anholdt klokken 19.55 og sigtet for indbruddet, som han erkendte. Den 51-årig blev løsladt igen klokken 20.45 efter afhøring på politistationen.

VORDINGBORG: En god dag i festugen
Også torsdag var politiet til stede i Vordingborg, hvor festugen er i fuldt sving. Det handler ikke alene om gæsterne på festpladsen, men politiet tjekkede rutinemæssigt flere andre lokaliteter i byen: banegården, lystbådehavnen, ruinterrænet osv. Lokalpolitiet har noteret, at et par drenge på 15 og 16 år var så højtråbende og udadreagerende, at de blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og den ene måtte hentes af sine forældre. En anden 15-årig dreng blev bortvist, og hans mor blev tilkaldt for at hente ham hjem. Hen over weekenden vil politiet fortsat være til stede i festugen – ikke bare på festpladsen, men i ligeså høj grad rundt omkring i byen for at medvirke til, at gæsterne kan få en god og rolig musikoplevelse.

VORDINGBORG: Fik bilen beslaglagt efter vanvidskørsel
Mandag klokken 11.50 fik politiet en anmeldelse om en bilist i Algade i Vordingborg. Algade var afspærret på grund af festugen, og der var mange fodgængere i området. Da bilisten – efter at have drukket en øl på et værtshus – satte sig ind i bilen for at køre fra stedet, forsøgte et vidne at standse bilen, men det lykkedes ikke, og flere borgere måtte derefter springe til side for ikke at blive ramt af bilen. I det samme ankom en politipatrulje, og to politibetjente fulgte i løb efter bilen, som kørte ganske langsomt på grund af fodgængerne. Det lykkedes dog ikke at standse bilen, som fortsatte væk fra Algade, og først i Voldgade blev den standset. Føreren var en 74-årig mand fra Mern, som blev anholdt klokken 12.04 og sigtet for at forvolde fare for andre. Den bil, den 74-årige kørte i, blev beslaglagt på stedet, og den sigtede blev afhørt på politistationen, inden han blev løsladt igen klokken 14.39.

VORDINGBORG: Fine dage i festugen
Vordingborg Festuge fortsatte hen over weekenden, hvor mange festglade mennesker var samlet for at høre levende musik. Det kom kun til enkelte bataljer, hvor politiet måtte skride ind: Natten til lørdag var der et optin på Banegårdspladsen, hvor en 26-årig mand fra Nordfalster slog en 22-årig mand fra Vordingborg, og den 26-årige blev anholdt klokken 2.10 og sigtet for vold og taget med til politistationen i Næstved, hvor han tilbragte natten i detentionen. En 61-årig mand blev lørdag klokken 0.31 sigtet for at tisse på gaden, og han står nu til en bøde på 1.500 kroner for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Politiet patruljerede i løbet af weekenden flere steder i byen, hvor betjentene fik en opbyggelig snak med unge festugedeltagere om adfærden i det offentlige rum.

VORDINGBORG: Kørte uden cykelhjelm
Mandag klokken 19.15 standsede færdselspolitiet en 19-årig mand fra Nørre Alslev, der kom kørende på elløbehjul på Marienbergvej i Vordingborg, men uden cykelhjelm. Han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven og står nu til en bøde på 1.500 kroner.Husk, at der er krav om, at du skal bruge cykelhjelm, hvis du kører på et elløbehjul. Du kan læse mere om regler og gode råd om elløbehjul på

Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside
.

VORDINGBORG: Larm i gaden
Det var ikke kun den levende musik i Vordingborg Festuge, der gav lidt larm i gaden, men tirsdag måtte politiet konstatere, at også nogle uroskabende gæster fyldte noget i byen. I løbet af aftenen blev der optaget to anmeldelser om vold og uddelt et par sigtelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. En 15-årig dreng blev sigtet for overtrædelse af knivloven, fordi han havde en kniv med en klinge på ca. 20 cm med i bukselinningen, og han blev afhentet af sine forældre. Politiet vil fortsat være synligt til stede i festugen og tilpasser nu indsatsen for at sikre, at gæsterne til de kommende arrangementer får en god og tryg oplevelse.

VORDINGBORG: Skabte uro på værtshus
En 31-årig mand fra Faxe var natten til torsdag på værtshus i Vordingborg, men på et tidspunkt blev han opfarende og skabte noget uro, og derfor blev politiet tilkaldt. Den 31-årige ville ikke rette sig efter politiet og forlade stedet, så han blev anholdt klokken 2.03 og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Han fik samtidig et forbud mod at komme på stedet fremover, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han sover rusen ud.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Vordingborg Volmersgade Onsdag klokken 18.30 En pung med personlige papirer

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Vordingborg Mandag klokken 20.30-22.30 Tre blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Vordingborg Københavnsvej Mandag klokken 19.50-20.30 En 18-årig mand fra Vordingborg blev målt til at køre 88 km/t, hvor der er hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Det giver et klip i kørekortet, og da den 18-årige havde et klip i forvejen, medfører hastighedsoverskridelsen et kørselsforbud
Vordingborg Marienbergvej Mandag klokken 19.02-19.42 Tre blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 70 km/t, hvor man højst må køre 50 km/t

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Vordingborg Københavnsvej Fredag klokken 16.31-23.00 1179 20 70 km/t 101 km/t Et klip
Vordingborg Næstvedvej Fredag klokken 16.25-23.00 1327 29 60 km/t 93 km/t Et klip
Vordingborg Brovejen Torsdag klokken 19.10-23.00 290 1 80 km/t 96 km/t
Vordingborg Mønsvej Torsdag klokken 16.42-23.00 783 39 70 km/t 102 km/t Et klip
Vordingborg Ørslevvej Torsdag klokken 16.30-18.30 241 7 50 km/t 63 km/t
Vordingborg Københavnsvej Onsdag klokken 16.43-23.00 918 32 70 km/t 100 km/t Tre klip
Vordingborg Næstvedvej, Køng Onsdag klokken 16.42-23.02 1012 29 60 km/t 98 km/t Tre klip
Vordingborg Brovejen Tirsdag klokken 18.03-1.05 516 17 80 km/t 113 km/t To klip
Vordingborg Skovvej Fredag klokken 18.30-19.30 35 1 50 km/t 73 km/t Et klip
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag klokken 20.34-0.54 1669 175 90 km/t 146 km/t 41 klip
Vordingborg Sydmotorvejen Lørdag klokken 21.35-0.45 863 47 90 km/t 179 km/t Fem klip og en betinget frakendelse
Vordingborg Sydmotorvejen Søndag klokken 14.08-19.43 4116 219 90 km/t 145 km/t 24 klip