Regionsrådet har vedtaget en ny plan for organiseringen af bloddonation, der lever op til fremtidens krav om blodplasma. Blodplasma bruges til at fremstille livsvigtig medicin til blandt andet bløderpatienter, kræftramte og mennesker med sygdomme i immunsystemet.
– Vi skal bruge bloddonorernes blod og tid bedst muligt. Det skal passe til patienternes behov, siger formand for sygehusudvalget Anne Møller Ronex.
Men Danmark kan ikke længere selv dække patienternes behov for plasma – og den internationale forsyningssituation er usikker og præget af stigende priser og mangel.
Fra 16 til 40 tons
– For at sikre fremtidig forsyningssikkerhed i Danmark skal regionerne udbygge kapaciteten til tapning af blodplasma fra cirka 100 til 280 tons om året. Region Sjælland skal derfor øge sin nuværende plasmatapning fra cirka 16 til 40 tons, fortæller Anne Møller Ronex.
Mens behovet for plasma til at behandle patienter stiger, gør det sig ikke gældende for de øvrige blodkomponenter, røde blodlegemer og blodplader. Behovet for fuldblodstapning – altså almindeligt donorblod – er stabilt eller let faldende.
Her er planen
Planen betyder, at der etableres nye plasma-tappecentre ved sygehusene i Køge (starten af 2023), Slagelse (2024) og Roskilde (2026). Der tappes i forvejen i Holbæk, Næstved og Nykøbing F. Plasma-tapning kræver særlige rum og kan derfor ikke foretages i mobile tappeenheder.
Det betyder samtidig, at ”blodbussen” får færre stoppesteder i løbet af 2023. Syv* byer, hvor der i dag er få donorer, får ikke længere besøg: Korsør, Høng, Nykøbing Sjælland, Faxe, Haslev, Stege og Maribo. Der bliver fortsat mobile tappesteder i Nakskov, Vordingborg, Ringsted og Kalundborg.
