SPRITBILISTER Tidligt tirsdag morgen blev der begået et indbrud i et hus lidt uden for Vordingborg, og tyven stak af med en taske med personlige papirer og stjal en bil, som stod i indkørslen. Bilen blev dog sporet til en adresse i Slagelse, hvor den holdt. Politiet kørte til stedet, hvor en mand stak af, men det lykkedes politiet at anholde den pågældende klokken 11.22. Det er tale om en 24-årig mand fra Lolland. Han er sigtet for indbrud og for tyveri af bilen. Politiets efterforskning førte efterfølgende til, at han også blev sigtet for at have forsøgt at køre en politibetjent ned med bil på Jacob Dampes Vej i Slagelse den 16. juni og for vanvidskørsel i forbindelse med et biltyveri og en eftersættelse, der skete natten til tirsdag uden for Vordingborg. Den 24-årige fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved onsdag klokken 10.30, og anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet bliver afholdt for lukkede døre. HÆNDELSER