Bent Fabricius Bjerre blev født d. 7. december 1924 og blev altså 95 år, hvoraf næsten alle årene stod i musikken tegn. Stig og Karsten vil i denne koncertfortælling spille og synge nogle af de bedste sange og melodier af Bent Fabricius Bjerre og fortælle anekdoter og historier om ham. Med nedslag i de næsten 90 år, som karrieren varede, vil publikum komme med på en lang musikalsk rejse. Det bliver et overflødighedshorn af gode sange, såsom “Nattens sidste cigaret”, “Jeg sætter min hat som jeg vil”, “Forelsket i København” og “Kærlighed” men også instrumentalnumre som “Pusterummet”, temaet fra “Matador” og temaet fra “Olsenbanden”.
Koncertfortællingen varer ca. 70 minutter og består af:
Stig Nørregaard: klaver & sang
Karsten Holm: sang & guitar.
Dørene åbnes kl. 18.30, og der er gratis entré!
Det foregår d. 3. oktober klokken 19.00-20.15 på kirketorvet 14 A.