Få adgang til 3D-printere, laserskæring, folieskæring, gravering, CNC-fræsning, lodning, programmering m.m.
En gruppe kreative “makere” mødes og udveksler erfaringer samt hjælper hinanden til at udforske, udvikle og lære alt vedrørende teknik og udvikle kreative projekter. Når de mødes arbejder de bl.a. med folieskæring til skilte og tøj, Arduino og Mblock, 3D-print, 3D-tegning, 3D-scanning, Onshape, laserskæring, CNC-teknologi og øvrig teknik.

Biblioteket råder over Arduino-begyndersæt, bærbare pc’er og 3D-printer, laserskæremaskiner samt folieskærer og varmepresse, som du frit kan bruge.

Gruppen arrangerer ofte kurser og afholder jævnligt workshops på biblioteket for at vise gruppens arbejde til borgerne og måske tiltrække nye medlemmer.

Se kalenderen på www.msvb.dk og find ud af, hvornår de forskellige kurser og workshops bliver afholdt.

Gruppen holder til i innovationsrummet på 1. sal på Vordingborg Bibliotek og mødes hver tirsdag og torsdag kl. 18.30-21.30.

Ingen tilmelding, bare kom og vær med! Er du under 12 år, skal du følges med en voksen, som du arbejder sammen med.

Kilde

Foto: SDL