Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Vordingborg i tidsrummet 2022/10/17 til 2022/10/25.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

VORDINGBORG: Bedrageri
Tre ældre kvinder fra Vordingborg blev kontaktet på telefon af en mand, der udgav sig for at være fra politiet. Fremgangsmåden i disse sager er at vinde ofrets tillid og derefter enten at få lokket dankort og pinkode fra ofret, som derefter bliver plyndret, eller få dem til selv at overføre penge til en konto. I det ene tilfælde lykkedes det gerningsmanden at få overført et større pengebeløb, mens de to andre kvinder gennemskuede svindleren.

VORDINGBORG: Fik stjålet sin pung
En 80-årig mand fra Vordingborg kom ved en fejl til at stå af toget mod Vordingborg for tidligt – i Lundby. Det skete fredag klokken 20.18. I alt fire personer skulle finde vej videre. Det blev til en pirattaxi til Vordingborg, hvor den 80-årige mand kom til at sidde ved siden af en kvinde, der talte dårligt dansk med russisk accent.

VORDINGBORG: Formodet brandstifter varetægtsfængslet
En 43-årig mand blev fredag anholdt og sigtet for forsætlig brandstiftelse fredag klokken 21.35. En nabo til huset anmeldte branden på Lindevej i Vordingborg. Der var ingen personskade ved branden, men ved et grundlovsforhør lørdag blev den 43-årige varetægtsfængslet frem til 8. november.

VORDINGBORG: På løbehjul med hash
Mandag klokken 17.13 standsede politiet en 20-årig mand fra Vordingborg, der kom kørende på et elløbehjul på Krovej i Nyråd. Et nærmere eftersyn viste, at den 20-årige havde 3,37 gram hash på sig, og han blev herefter sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Vordingborg Ringriddervej Søndag klokken 10.00 – mandag klokken 14.00 Kontanter

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Vordingborg Marienbergvej Onsdag klokken 12.23-14.00 175 20 50 km/t 73 km/t Tre klip