Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Vordingborg i tidsrummet 2024/06/24 til 2024/07/02.

HÆNDELSER

VORDINGBORG: 19-årig var opfarende
Politiet var natten til søndag i Algade i Vordingborg, og ved et diskotek var der noget tumult mellem gæsterne udenfor. En 19-årig mand blev anholdt klokken 1.25 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt kort efter og står nu til en bøde. En bekendt til den 19-årige blev så fortørnet over anholdelsen, at han råbte efter politiet, og for at få ro på stedet blev han også anholdt. Den 19-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og kan nu også vente en bøde. Han blev løsladt efter en kort afhøring på politistationen i Vordingborg.

VORDINGBORG: Bilen blev beslaglagt
En politipatrulje kørte tidligt torsdag morgen efter en bil på Brovejen i Vordingborg, og bilen slingrede en hel del hen over vejen. Betjentene tændte de blå blink for at standse bilisten, men det lykkedes først på en p-plads ved Orevej. Føreren af bilen var en 42-årig kvinde fra Sakskøbing, og da hun standsede, greb hun en æske med joints og skulle til at tænde en, netop da politiet kontaktede hende. Den 42-årige havde ikke noget kørekort, og de nummerplader, der sad på bilen var falske. Derfor blev den 42-årige anholdt klokken 4.30 og sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret. Der blev fundet fire joints i bilen, så hun blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og på grund af de falske nummerplader blev kvinden også sigtet for dokumentfalsk. Den 42-årige var flere gange tidligere sigtet for kørsel uden førerret, så den bil, hun kørte i, blev beslaglagt på stedet. Den anholdte blev løsladt igen klokken 5.15.

VORDINGBORG: Sigtet for at køre pirattaxa
Lørdag klokken 2.03 anmeldte et vidne, at der formentlig var en pirattaxa på spil i Vordingborg. Der var bestilt en “rigtig” taxa til den pågældendes datter, men da den var forsinket, blev hun kontaktet af en anden mand, som tilbød at køre hende hjem. Hun betalte for turen, som efterfølgende blev anmeldt til politiet – med et godt signalement af chauffør og bil. Klokken 2.56 fik en politipatrulje kontakt med bilen i Algade. Føreren var en 44-årig mand, som blev sigtet for overtrædelse af lov om hyrekørsel.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Vordingborg Parkvej Lørdag klokken 2.37 Smykker, ure og et hardballvåben
Vordingborg Kohavevej Lørdag kl. 14.00 – 19.15 Lamper og fladskærms tv

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Vordingborg Rampen Torsdag klokken 4.30 42-årig kvinde fra Sakskøbing Narkokørsel

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Vordingborg Sydmotorvejen Torsdag klokken 9.55-13.55 3636 172 90 km/t 140 km/t 18 klip
Vordingborg Sydmotorvejen Onsdag klokken 14.16-19.46 4780 113 90 km/t 147 km/t 20 klip
Vordingborg Sydmotorvejen Tirsdag klokken 16.47-21.45 2647 80 90 km/t 142 km/t 17 klip
Vordingborg Sydmotorvejen Mandag klokken 19.50-23.00 934 46 90 km/t 136 km/t Fem klip
Vordingborg Bakkebøllevej Fredag kl. 16.20 – 17.05 33 0
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 17.45 – 22.10 2470 111 90 175 8 klip og en betinget frakendelse