Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Vordingborg i tidsrummet 2025/01/13 til 2025/01/21.
HÆNDELSER
VORDINGBORG: Standsede modvillig cyklist
Sent fredag eftermiddag så en politipatrulje, der kørte i Nyråd, en cyklist, der kørte uden lys på. Han ville dog ikke lige standse, men selv om han forsøgte at undvige politibetjentene, lykkedes det at standse cyklisten. Det var en 32-årig mand, som gjorde en del modstand, og han var så opbragt, at politibetjentene vejledte ham om, at de ville være nødt til at bruge strømpistolerne, hvis han ikke faldt til ro. Det gjorde han så – og blev sigtet for at køre uden lys på cyklen.
VORDINGBORG: Tre anholdt efter uro i Algade
Natten til søndag opstod der noget uro ud for en beværtning i Algade. Det førte til, at tre personer blev anholdt og taget med på politistationen. En 40-årig kvinde fra byen blev anholdt klokken 0.50 og sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiet, for overtrædelse af retsplejeloven, da hun ikke i første omgang ville oplyse sit navn og fødselsdag til politiet, for overtrædelse af restaurationsloven og ordensbekendtgørelsen, da hun blandt andet kaldte betjentene for
fucking pansersvin. Klokken 0.51 blev en 23-årig kvinde fra Vordingborg anholdt – hun er sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiet, og en 37-årig mand råbte også skældsord efter betjentene og forsøgte at forhindre politiets arbejde. Den 37-årige ville heller ikke oplyse navn og fødselsdag, så han blev også sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. De anholdte blev løsladt senere på natten.
VORDINGBORG: Udgav sig for at være en anden
Betjente fra politiets færdselssektion standsede i går klokken 15.05 en 35-årig mand, da han kom kørende i bil ad Københavnsvej i Vordingborg. Den 35-årige fortalte, at han desværre havde glemt sit kørekortet, men han fortalte, hvem han var. Undervejs i samtalen fattede betjenten dog mistanke til, at den 35-årige udgav sig for at være en anden. Da patruljen fandt ud af hans rigtige identitet, blev han sigtet for at udgive sig for at være en anden. Han blev han også sigtet for at køre bil uden førerret. Og desuden viste en narkometertest, at han var påvirket af narko, og derfor blev han anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Ejeren af bilen blev desuden sigtet for at have overladt bilen til en uden gyldigt kørekort.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Vordingborg | Nøkkemosen | Mandag klokken 13.00-18.30 | Smykker | |
Vordingborg | Nyraad Hovedgade | Lørdag kl. 6.45 – søndag kl. 10.00 | Hævekort, kontanter |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Vordingborg | Brovejen | Fredag kl. 18.35 – 19.40 | Tre blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, og en blev sigtet for ikke at have medbragt sit kørekort. |
Vordingborg | Flere steder | Fredag kl. 14.45 – 15.15 | En blev sigtet for at køre i påvirket tilstand og for at køre i frakendelsestiden. Ejeren af bilen fik en bøde for at have overladt sin bil til en uden kørekort. |
Vordingborg | Flere steder | Kl. 7.30 – 8.30 | En blev sigtet for manglende lys på cyklen, og en blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen. |
Vordingborg | Flere steder | Kl. 14.45 – 15.15 | En blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon, mens han kørte. En anden blev sigtet for ikke at have sit kørekort med, men undervejs i samtalen fattede betjenten mistanke til, at manden, der havde “glemt” sit kørekort, udgav sig for en anden. Derfor blev han også sigtet for det, og for at køre bil uden førerret. En narkometertest viste, at han var påvirket af narko, og derfor blev han anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Ejeren af bilen blev desuden sigtet for at have overladt bilen til en uden gyldigt kørekort. |
Vordingborg | – | Tirsdag klokken 11.05-12.05 | En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en for forkert lygteføring og en for at køre et traktorvogntog, der var for langt |
Vordingborg | Brovejen | Tirsdag klokken 13.00-14.00 | Fire blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, en havde så meget fart på, at det udløser en betinget frakendelse, og en blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Vordingborg | Sydmotorvejen | Fredag kl. 11.20 – 17.00 | 5901 | 77 | 90 | 150 | 3 klip og 1 betinget frakendelse |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Lørdag kl. 11.49 – 13.49 | 1188 | 24 | 90 | 129 | 5 klip |
Vordingborg | Marienbergvej | Søndag kl. 8.25 – 14.04 | 521 | 38 | 50 | 72 | 4 klip |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Fredag kl. 16.11 – 21.41 | 3164 | 57 | 90 | 134 | 5 klip |