Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Vordingborg i tidsrummet 2025/01/24 til 2025/02/04.

SPRITBILISTER
Politiet blev torsdag formiddag kaldt til et supermarked i Ørslev uden for Vordingborg, hvor medarbejderne fulgte efter en mand, som havde stjålet en enkelt Breezer og en pakke cigaretter. Butikstyven havde skubbet den ene medarbejder i brystet og slået ud efter ham, men politiet fik standset den pågældende på Ørslevvej. Det var en 32-årig mand fra lokalområdet, som blev anholdt klokken 9.04, og da han havde skubbet til medarbejderen, blev han sigtet for røveri. Den 32-årige blev løsladt igen klokken 10.27.

HÆNDELSER

VORDINGBORG: Butikstyv tabte flasker
En 42-årig udenlandsk kvinde forsøgte lørdag klokken 11.22 at spadsere ud fra en kiosk på Næstvedvej i Vordingborg med en del varer, hun gemte under sin jakke, og som hun ikke havde betalt for. Men personalet opdagede det og bad hende om at stoppe og betale for varerne. I stedet tabte hun alle varerne på gulvet – deriblandt tre flasker vin, som smadrede. Politiet blev tilkaldt, og den 42-årige blev anholdt og sigtet for butikstyveri. Hun blev også sigtet for et andet butikstyveri tidligere på dagen fra en kiosk på Banegårdspladsen i Vordingborg.

VORDINGBORG: Sigtet for at stjæle vodka
En 36-årig mand fra Vordingborg blev onsdag klokken 17.04 anholdt og sigtet for butikstyveri. Det skete, efter at politiet kort forinden havde fået en anmeldelse om, at medarbejderne i en dagligvarebutik i Vordingborg havde tilbageholdt den 36-årige, som havde stoppet en flaske vodka ind under blusen og var gået ud gennem kassen uden at betale for den. Den 36-årige blev afhørt på politistationen i Vordingborg og løsladt igen klokken 18.51. Han står nu til en bøde for tyveriet.

VORDINGBORG: Stjal jakker fra fortovsudstilling
Politiet blev mandag eftermiddag kaldt til en tøjforretning i Vordingborg, hvor medarbejderne havde tilbageholdt en mand, der havde stjålet jakker. Det var en 52-årig mand fra Lolland, og et vidne havde set ham nappe ikke færre end 16 jakker fra et udendørs stativ. Han var i færd med at stoppe jakkerne ned i en trækvogn, da en medarbejder fra forretningen standsede ham. Jakkerne blev leveret tilbage til forretningen, og den 52-årige blev sigtet for butikstyveri. Han blev samtidig oplyst om, at han ikke var ønsket som kunde i butikken.

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 09.50 – 11.50 På strækningen fra Bregentved til Våbensted blev en bilist sigtet for at køre stærkere end tilladt, manglende tegngivning og unødig støj. En anden bilist blev sigtet for at køre stærkere end tilladt, som gav 1 klip. Desuden blev bilisten sigtet for manglende tegngivning.
Vordingborg Sydmotorvejen Onsdag kl. 09.50 – 11.05 På strækningen fra Nr. Alslev til Bregentved blev to sigtet for at have brugt håndholdt mobiltelefon under kørslen. En lastbilchauffør blev sigtet for overhaling på Farøbroen.
Vordingborg Dagmarsvej Fredag klokken 8.50-9.20 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 13.41 – 19.51 5785 72 90 km/t 137 km/t 8 klip
Vordingborg Sydmotorvejen Søndag kl. 13.52 – 19.52 2657 41 90 km/t 174 km/t 5 klip og 1 betinget frakendelse
Vordingborg Næstvedvej Onsdag kl. 05.57 – 11.27 900 26 60 km/t 99 km/t 3 klip
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 13.56 – 19.46 5443 79 90 131 5 klip
Vordingborg Københavnsvej Torsdag klokken 14.21-17.11 1121 7 60 km/t 111 km/t Et klip og en betinget frakendelse
Vordingborg Mønsvej Torsdag klokken 10.43-13.43 903 12 60 km/t 83 km/t Et klip