Traditionen tro holder Danmarks Borgcenter Sankt Hans på det smukke borgterræn for alle, som har lyst til at markere midsommeren med bål og fællessang.
Det foregår d. 23. juni 2024 klokken 18:00 – 22:00 på Danmarks Borgcenter
I Danmark markeres midsommeren med Sankt Hans, hvor vi tænder bål og har fællessang. I følge traditionen skal Sankt Hans-bålet holde onde væsner væk, og skikken går helt tilbage til 1600-tallet og måske endda endnu længere tilbage.
På Danmarks Borgcenter inviterer vi traditionen tro til sankthansfest på det smukke borgterræn med god stemning. Theo Paulin og Sofie spiller arrangementet i gang, Marc Facchini vil bl.a. stå for midsommersangen sammen med violinisten Maria Jagd, Borgmester Mikael Smed vil stå for båltalen, og på søen vil vi tænde op i årets bål. På skråningen bag museumsbygningen med udsigt over den smukke voldgrav har I også mulighed for at nyde en lille forfriskning. Caféen holder åbent og serverer kaffe og kage, og vi har også sørget for at der er mulighed for en kold fadøl og et glas vin.
Så tag familie og venner med på Borgen, og lad os sammen fejre årets længste dag og hygge os i bålets skær.
Program
Kl. 18.00: Baren og caféen åbner.
Kl. 19.45: Musikoptræden v/ Theo Paulin og Sofie.
Kl. 20.30: Borgmester Mikael Smed holder årets båltale.
Kl. 20.40 cirka: Bålet tændes i voldgraven og March Facchini synger Midsommervisen og egne numre sammen med violinisten Maria Jagd.
Kl. 21.30: Baren og caféen lukker.
Adresse: Danmarks Borgcenter, Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg
Mødested: Prins Jørgens Palæ ved søen
Dato og tid: 23.06.24, kl. 18.00 – 22.00
Det er Gratis.
Sankt Hans gennemføres uanset vind og vejr, så længe det vurderes forsvarligt. Husk derfor sko og tøj til lejligheden.