Vær med til at fejre kulturen i Vordingborg Kommune, når Kulturpriserne 2022 uddeles fredag den 20. januar 2023 kl. 19.30 på STARS, Algade 84, 4760 Vordingborg. Der er fri entré.
Kulturpriserne spænder bredt i år, over billedkunst på internationalt niveau med hovedprisen der går til Ursula Reuter Christiansen – til livsbekræftende musikfestival i Præstøs dejligste haver med særprisen til foreningen bag Midsommerfestival.
Aftenen byder et anderledes udsmykket STARS, musik med kant, et pust af Midsommer fra Fastboholmen Trio, taler og indblik og overraskelser. Til at føre os sikkert gennem fejringen er vanen tro Jens Andersen som konferencier.
Aftenen byder også på afsløring af vinderen af publikumsprisen – og du kan være med til at bestemme, hvem der skal vinde. Det eneste, du skal gøre, er at hoppe ind her og afgive din stemme her.
Fri entré – alle er velkomne!
Vordingborg Kommunes Kulturpriser uddeles i samarbejde med Møns Bank og Købstædernes Forsikring.